Til alle nodenørder...

sångarsker, filharmonikere og alle jer andre: 

GODT NYTÅR!

Vi ses i 2017...

Børn skriver noder

Det har været en svær nød at knække, kan man få folk til at skrive lidt noder, som jeg kan spille på min violin?
Nu har jeg fundet løsningen i form af Kik-Spil, hvor man trækker brikker og laver en uformel lille sats lige til at opføre...
Se bare her, hvordan børnene gik til den på Rundhøjskolen ved Århus:

Foto: Birgitte Madsen, musiklærer, Rundhøjskolen, november 2016

Shakespeare - og mig

Nu til en pudsig ting: Shakespeare blev født den 23. april 1564, mener man... Dermed er jeg født nøjagtigt 400 år senere, på samme dato, men altså 1964, det synes jeg er lidt morsomt. I øvrigt døde han også på den 23. april, i 1616.
Lige nu læser jeg på noget af hans stof med henblik på en form for kantate, jeg gerne vil lave.
Under studierne går det op for mig, at han var feminist:

"Lad ingen mand den visne blomst gi' skylden
men vinteren, der blomsten overfaldt;
last ikke den, der blev gjort syg, men bylden,
der lå bag. Åh, lad ikke det bli' kaldt
for kvinders fejl, at mænd dem ud har valgt
til at bli' misbrugt! Disse stolte herrer
la'r svage kvinder skammens byrde bære."

Så er alt såmænd sagt om den sag, og på empatisk vis. Tak, du gamle William!

(Fra "Shakespeare - kærlighedens digter", oversat af Bjarne Gertz, Det Poetiske Bureaus Forlag)

Tænk engang...

snart er det 2017.... Nu har jeg fået ting ordnet, som måske ikke har så meget musik i sig, men som skal til, for at det hele spiller: oprydning af mails, lister til KODA, kontakt med Skat, ja, sågar afrimning af køleskab(!)
Her på bloggen fortsætter jeg derfor næste gang min beretning om nodernes udbredelse.
Stay tuned..!

Noder til og for alle

Det er min vision, at alle skal lære at læse og skrive noder. Vi har en fantastisk og enestående tradition med den noterede musik. Og alle hjernestudier viser, at musikalsk aktivitet binder hjernen sammen, gør os stærkere ved at gøre os mere fleksible, vi kan spille på flere talenter, tangenter, når vi har adgang til flere dele af os selv end lige hverdag, effektivitet og cost-benefit.
Venligst, giv det en ekstra tanke: at alle lærer noder at kende!

Aktuelt: Mahagonny, anbefales!

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20162017/opera/mahagonny/

Så er der smæk for skillingen og karsk samfundskritik på Operaens store scene...

Jeg var heldig at se generalprøven i torsdags på Mahagonny, og går og glæder mig på alle de andre publikummers vegne, at de skal ind og opleve dette miks af spejlende kritik, totalteater, rå provokation og sær musik.
Mahagonny, den depraverede stad, er blevet til København, og man mindes om, at vi her er "verdens lykkeligste", haha, den sidder lige i skabet.

Månen og solen

https://video.kglteater.dk/rusalka 

  Sidste uge gik jeg fra mørke til lys med "Se nu stiger solen". Men det fører straks til nye overvejelser. Radioens P2 har for nylig afholdt en konkurrence om, hvilken opera-arie, der er den mest elskede. Det blev "Sangen til Månen" fra "Rusalka" af Dvorâk. Ikke noget dårligt valg, men vildt interessant, for jeg troede vi var ude i "La Boheme" eller "Tryllefløjten" eller noget i den boldgade.
  Nu er Dvorâk super udtryksfuld, men teksten synges altså på tjekkisk...!! Jeg bliver helt opløftet over dette faktum, i en tid hvor amerikansk tyggegummidialekt og især katastrofevalg oversvømmer os, trænger jeg til at blikket, øret, vendes mod helt andre retninger, og da gerne Østeuropa! Jeg dyrker selv flittigt at spille folkemusik derfra med min ven Spillemanden.
  Det spiller virkeligt i operaen Rusalka med den slaviske farvning, forsiringerne, også jeg er helt solgt.
  På Operaen har de en opsætning, hvor månen i gigantstørrelse skinner som en ægte skælmsk høstmåne over handlingen....

Mørke og lys

  Hvorfor er "Se nu stiger solen" så fantastisk et lille mesterværk? Pludselig her i det tiltagende efterårsmørke trænger den sig på, jeg må spille den. Det er jo grueligt mørkt om eftermiddagen, dagen slutter ALT FOR TIDLIGT. Men morgensolen kan man så klamre sig til....!

  Hvorfor trænger lige den melodi sig på, og ikke "guld i mund" eller "Nu titte", eller andre...?? Jeg studerer den, spiller, nynner, fornemmer. Forklaringen er vist rørende enkel.

  Det er ikke pga. den ellers elegante G-dur akkord på ordet "salig". Det er heller ikke pga. den Laubske nøgternhed, der vælger at lave en omvendt skuffelse og ende i C-dur til sidst. Men nu er jeg på sporet: det er nemlig fordi den er i mol. Det er dét, der er den markante forklaring, starten med den ret dybtliggende sopranmelodi og så i mol, hvor solen skal stå op, og man glædes over det, det er den ultimative bittertsøde sorgsmerte i dén situation...! Og så er der netop mulighed for at gå op og op og op for melodien, som netop på "den salige jubel" har slynget sig helt op på et højt es, og det på ret kort tid. Jeg elsker den slags styr på det indholdsmæssige i forholdet mellem tekst og musik. Tak til Jakob Knudsen for tekst og især Oluf Ring for noder.

Operakompagniet rykker

Det var slutningen af maj, og vi ledte efter et teater, hvor vi kan spille vores opera!
Det er, ud over mig selv, forestillingsleder Ida Fogh Kiberg og sopran Cecilia Lindwall.
Vi fandt ikke vores drømmesal, men vi havde en god tur rundt i København og Københavns Havn!

Uropførelse med Ensemble Mousai 1. oktober, Frihavnskirken

"Salva Regina"
Frihavnskirken
Lørdag den 1. oktober kl. 16:00
Entré: kr. 80,00 / 50,00

Jomfru Maria er en af de bedst beskrevet bibelske figurer i den musikalske litteratur. I dette program kan man i en skøn blanding nyde kendte og mindre kendte værker,
der alle har Maria som omdrejningspunkt.

Repertoiret spænder over knap tusind år, fra gregoriansk sang af Hildegard von Bingen over uddrag af Pergolesis populære Stabat Mater, værker af b.a. Haydn, Dvorak og Verdi, samt ikke mindst en helt ny komposition skrevet specielt til Ensemble Mousai af Eva Noer Kondrup.

Cecilia Lindwall, sopran
Den svenske sopran, Cecilia Lindwall, er uddannet ved Statens Musikhøgskole og Statens Operahøgskole i Oslo. Hun debuterede som Musetta i La Boheme på Den Norske Opera i 2001. Samme år vandt hun den internationale operakonkurrence, Kammeroper Schloss Rheinsberg i Berlin, hvilket resulterede i et engagement med den legendariske dirigent, Christian Thielemann, på Deutsche Oper i Berlin. Cecilia blev derefter fast solist ved Staatstheater Braunschweig, hvor hun har sunget omkring 15 hovedroller. Hun har også sunget med den store tyske tenor, René Kollo, under operettefestivallen Elbland i Wittenberg. De seneste år har hun sunget som freelance med base i København og har gæstet Malmö Operaen, Det Kgl. Teater i København og Operaen i Norge i roller som Violetta i La Traviata og Micaëla i Carmen. I efteråret 2015 sang hun hovedrollen som Sylva i Csardasfyrstinden på Hofteatret i København med Operettekompagniet, som kommer på turné i 2016 - 17.

Kristine Gether, alt
Kristine Gether, alt-mezzo, debuterede fra Det Kongelige Konservatorium i Haag, Holland i 2008. Hun har siden opbygget et omfattende repertoire som solist i særdeleshed indenfor den kirkemusikalske genre, men også indenfor koncert, opera og moderne kompositions-musik og har optrådt over det meste af Europa og i Asien. Således har man blandt meget andet kunne høre hende i Juleoratoriet, Johannespassionen samt diverse messer og kantater af J.S. Bach, Messias og La Resurrezione (også på CD) af G.F. Händel, messer, Vesperare Solennes de Confessore og Requiem af Mozart, Vivaldis Nisi Dominus, Stabat Mater af Pergolesi og J. Haydn, Requiem af Duruflé og Lotti, 2. Symfoni og Kindertotenlieder af Mahler, Le voci sotto vetro af Sciarrino, som Layla i R. de Groots' Layla en Majnun og som Mdm de Croissy i Poulencs Dialogues des Carmelites. Som ensemblesanger har Kristine bl.a. været tilknyttet VocaalLAB Nederland (Holland), Ars Musica (Østrig) og Capella Hafniensis. Kristine studerer siden 2011 privat hos den svenske alt Anna Larsson..

Knud Rasmussen, orgel og klaver
Knud Rasmussen er uddannet som pianist ved Det fynske Musikkonservatorium I Odense og som organist ved Det kgl. danske Musikkonservatorium i København. Knud er ansat som organist ved Virum Kirke, men har herudover en omfattende virksomhed som akkompagnatør for sangere og har i en længere årrække været fast tilknyttet som akkompagnatør for De tre kongelige tenorer, De tre kongelig sopraner og Nordic Singers, som består af sangere fra Det kgl. Teater og med hvem han har turneret i bl. a. USA og Canada. Knud Rasmussen er også balletrepetitør og har i en længere årrække spillet til ballettimer for bl.a. Kirsten Simone og Susanne Heering. Endelig kan nævnes at Knud har været pianist for forskellige gospelkor, og han er ofte gospelinstruktør ved gospelstævner forskellige steder i Danmark.

Programmet i Holte Kirke på søndag den 18. kl. 15

Program Holte Kirke 18 september 2016 kl.15.00
Ny Holte Kirke, Solbakken 56

Cecilia Lindwall, sopran
Radi Radev, obo
Galya Kolarova, piano

"Nordiske kvinder før og nu"

Edvard Grieg: "Et håb" op. 26 nr. 1(John Paulsen) på norsk
- for sopran og klaver

Eva Noer Kondrup: Tre sange (2015)til digte af Edith Södergran, Dikter 1916
"Stjärnorna"
"Skogssjön"
"Det främmande trädet"
- for sopran og klaver

Carl Nielsen: "To Fantasistykker" opus 2
- for obo og klaver

Eva Noer Kondrup: "Konk" 2015 UROPFØRELSE
"The Snail" og "The Swirl"
- for obo og klaver

Ture Rangström: "Flickan under nymånen"
"Melodi"
"Vingar i natten"
Alle med tekst af Bo Bergman
- for sopran og klaver

Eva Noer Kondrup: "Skvalderkål" 2016 UROPFØRELSE
To sange til tekster af Eske K. Mathiesen
"Så kom den da…"
"Her gik en sti"
- for sopran, obo og klaver

Jean Sibelius: "Säf, säf susa" op. 36 nr.4 (Gustav Fröding)
"Demanten på Marssnön" op. 35 nr.6 (J.J.Wecksell)
"Flickan kom ifrån sin älsklings möte" op. 37 nr. 5
(J.L.Runeberg)
"Var det en dröm" op. 37 nr. 4 (J.J.Wecksell)
- for sopran og klaver

Edvard Grieg: "Solveigs Sang" fra Peer Gynt op. 23 (H. Ibsen)
- for sopran, obo og klaver

Nyheder om koncerten den 18.9.

Her kan du læse om den forestående koncert. Digteren Eske K. Mathiesen vil være til stede. Bemærk at der er kommet ny oboist på. Selve programmet følger snarest her, der vil være hele tre værker af undertegnede, heraf to(!) uropførelser!

Koncert i Holte Kirke "Nordiske kvinder før og nu"

søndag den 18. september kl. 15, Solbakken 56, 2840 Holte, gratis entré

med Cecilia Lindwall, sopran; Radi Radev, obo; og Galya Kolarova, klaver

  Der er meget musik i de nordiske kvinder, og digtning og billeder.
Nu er der chance for at opleve noget af det, når Holte Kirke inviterer
til koncert med nordiske romancer og nyskreven musik for sopran, obo
og klaver.
  Programmet byder især på musik af Eva Noer Kondrup, nulevende
dansk komponist, herunder hele to uropførelser: "Skvalderkål" for sopran,
obo og klaver med tekster af Eske K. Mathiesen, samt et nyt værk for obo
og klaver: "Konk" i to satser.
  Gennem klassisk nordisk sangkunst skildres virkelige og eventyrlige
kvindeskikkelser, fra den marginaliserede kvinde i Edith Södergrans
digtning, og til kvinden der gør vilde ting af kærlighed og lidenskab: i
Jean Sibelius' "Säf, säf susa" berettes det, hvordan den stakkels Ingalill
ligefrem går i døden for sin kærlighed…
  Der fremføres tillige værker af Edvard Grieg, Carl Nielsen og Ture
Rangström.

  Cecilia Lindwall, sopran, synger på operascener i Norden og i Tyskland,
hun er solist i oratorier og operetter. Hun er opvokset på Öland og har gået
på Operaskolen i Oslo. I 2001 vandt hun prisen som "Årets soprantalent" i
Berlin og var solist med Berliner Staatsopers Orkester og Christian
Thielemann som dirigent.
  Radi Radev, obo, er en anerkendt solist fra bl.a. Underholdningsorkestret,
oratoriekoncerter og kammermusik. Pianisten Galya Kolarova har haft
debut  fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2012 og har siden skabt
sig en karriere som klaversolist og akkompagnetør.

  Koncerten er støttet af Statens Kunstfond og Dansk Komponist Forening,
Produktionspuljen og Kodas Kulturelle Midler.
  Programmet er af en times varighed, og der bydes på et glas vin eller vand
bagefter.

http://holtekirke.dk/event/1513667

Med venlig hilsen Inge Sønderskov, organist, Holte Kirke, tlf. 24 46 00 68

Et manual

Morgenens studier godt i gang

  Det er på det nærmeste et kompositions-manual, jeg er faldet over, med opdagelsen af Minna Kragelunds "Tekstil æstetik". Der er nedbrydning af især kvinders kulturfrembringelser i spiselige og fordøjelige enkeltdele, æstetiske tilgange og, frem for alt, konkrete "partiturer" alias kniplinger MED FEJL side op og side ned...
  Ydermere er det lykkedes mig, via Mandøes Antikvariat i Nansensgade, at fremskaffe et eksemplar med Minna Kragelunds egen signatur og en dedikation "til Kirsten"... Ja, sjovere og mere interessant bliver det næppe.

Studier

Tid til at studere.
Efteråret lurer lige om hjørnet, især temperaturmæssigt...(!) NU må jeg kigge på noget materiale for 4-hændigt klaver og sammenholde det med kniplingsstudier. Taktile grafiske mønstre, som kniplinger, ligger egentlig langtfra de musikalske vævninger, lyd er jo, så at sige, bare luft i svingninger, og jeg kan ikke helt klart sige, hvad mønstrene dér går ud på. Heller ikke selvom jeg har arbejdet med dem det meste af mit liv. Men måske netop derfor virker det dybt inspirerende på mig at studere, hvordan kniplingernes materiale er disponeret, hvad deres historie er osv. Så det skal I nok få mere at vide om(!)

Studier af Debussy og Satie (th.) samt en side fra "Tekstil Æstetik" af Minna Kragelund(tv.)

Kommende koncert

Et monster

  Den gæve og stærkt poetiske Jytte Rex har for nogle år siden lavet en film om Pelle Gudmundsen-Holmgreen, filmens titel er "Musikken er et monster". Pelle har ofte ramsaltede kommentarer til dette og hint, og jeg synes egentlig at han ofte rammer plet. At musikken er et monster, handler for ham om, at den fylder så meget i ens liv, at det ind imellem bliver uhyggeligt. Enig.
  Hvorfor jeg mon lige kommer til at tænke på musikken som et monster, når jeg ser dette billede: døm selv!

The Grotrian Double Grand Piano

Pelléas et Mélisande på Malmö Opera

  Så, og især hørte, Pelléas et Mélisande på Malmö Opera, det var i forgårs.
  Man slår op på hvilkensomhelst side i det 409 sider lange partitur, og det er Debussy så uforveksleligt!
  Opsætningen er meget rost, men min ven Spillemanden var ude med malurt i bægeret, han syntes at de agerede stift og sang udramatisk. Han synes, at Peter Langdal skal lave operaen. Det kunne jeg egentlig også godt tænke mig.
  Nuvel, det var den bedste opsætning jeg har set, hvilket er en del, da det er et af mine absolutte yndlingsværker indenfor opera. Også selvom jeg ikke helt kan forklare, hvad jeg har oplevet, når jeg går derfra...(!)
  Aftenens clou var akustikken og den sindssygt lækre indstudering rent musikalsk. De spillede som missekatte, og teatrets vægge var klappet sammen til lille format, hvilket er det bedste, for ved helt åben sal forsvinder lyden ud i siden... Hurra for en musikalsk oplevelse i særklasse, den kommer aldrig tilbage igen så god...!

Girls Just Want Equal Funds

  For nylig gik en række popmusikere på scenen og omfortolkede deres egne gamle hits til aktuelle budskaber. Heriblandt Cyndi Lauper, hun ændrede det legendariske firserhit "Girls Just Wanna Have Fun" til: "Girls Just Want Equal Funds", kvinder vil bare have ligeløn, et usædvanligt og fedt opråb i kampen for ligeløn:
http://www.rollingstone.com/tv/news/see-cyndi-lauper-james-corden-sing-girls-just-want-equal-funds-20160510

Rettigheder

  Det er godt med copyright, det er det virkelig, sådan skal det være. Imidlertid er jeg havnet i en svikmølle lige nu, jeg skal bruge tekster i min opera fra en 20 år gammel bog. Det er en slags montage af tekster og rettighederne fortaber sig i det uvisse.
  Det danske forlag er lukket og opkøbt af et større.
  Det større har den ikke længere på lager, så de henviser til det engelske moderforlag.
  Det engelske moderforlag henviser til den danske oversætter og det australske bedstemoderforlag(?!)
  Samtidig er der en international humanitær organisation inde over, de henviser til forlaget, som jo altså er lukket.
  Oversætteren henviser til den humanitære organisation.

  Forvirret?? Det er jeg. Men også opsat på at bruge teksterne, som jeg faktisk havde option på allerede for 20 år siden, men det til et andet værk...

Dårlige undskyldninger

... er, som bekendt, det, som vejen til helvede er brolagt med...
Tillad mig alligevel at beklage, at jeg måske er lidt fraværende fra min dejlige blog for tiden. Men jeg skriver opera(!!!)

Jubilæum med Coco

  For nogen tid siden holdt Concerto Copenhagen 25 års jubilæum med et omfattende Händel-oratorium, hvor Moses og israelitterne udvandrer fra Egypten. Det fandt sted i DKDMs koncertsal.
  Det var en enestående koncert. Lars Ulrik Mortensen fægtede med armene i hidtil uset omfang, nærmest møllehjul var han ude i. Det fik sit kontrapunkt i ensemblets meget spæde lyd, man skal lige vænne sig til den, når man er vant til at høre 'moderne' 1700-tals violiner i den samme sal.
  Det hollandske kor var aftenens store scoop, i slutningen sad jeg med lukkede øjne og åben mund for at få det hele med. Deres vibratofri lyd gør fletteri af stemmer helt sygt lækkert. Måske også den lave kammertone gør deres stemme så blød??!
  Dronningen og Prinsgemalen overværede begivenheden, og det taler da for, at Coco nu har fået fuld anerkendelse. Det var dog efter at Prinsgemalen var gået på pension, skete dét ikke nytårsaften(?), så han var nok lidt fraværende. Midt under en central arie tog han i hvert fald lommetørklædet frem og snød næse. Måske han bare var rørt.
  For tiden har Coco en huskomponist, Karl Aage Rasmussen. Han bidrager med gode programnoter, og ventes at barsle med en obokoncert til ensemblet. Trut for det!

Mågespor

Fra Mågespor for klaver, en sats ud af fire for musikskoleelever 2016

  I går var jeg til møde med forlaget Edition S, tidligere Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik. De har initieret et fantastisk projekt, hvor en række komponister skriver mindre stykker til musikskoleelever!
  Mit bidrag indeholder bl.a. satsen "Mågespor". Jeg glæder mig virkelig til at høre musikskoleeleverne spille min musik.

En laaang venten på lys

.... er heldigvis allerede ved at være slut, så hættemågerne på Stadsgraven kan snart få hætterne på og komme på andre tanker....

Stadsgraven, Amager, i baggrunden Fugleøen, fra januar 16

Nye hylder i nodeværkstedet

  Vinteren er, blandt meget andet, blevet brugt til at snedkerere lidt i nodeværkstedet og sætte disse hylder op. De er lavet af gamle skuffer fra Christianias Grønne Hal, og er i sig selv fulde af fortællinger.
  De har næppe indeholdt partiturer før, men alt mulig andet: værktøj, sokker, fakturaer og kærestebreve måske...
  Det er godt med inspiration til fortællinger i nodeværkstedet, fordi mine partiturer også er fortællinger, som jeg lægger noget i hver dag.

Kniplingens skvalder

Fransk knipling, Argentan 1680. Fra bogen "An Illustrated Guide to Lace"

  Fortællinger er en væsentlig del af min musikalske forestillingsverden, jeg tror simpelthen dårligt nok på den strengt formale nøgternhed, at den overhovedet skulle findes..!?
  Rimeligt ubevidst opstår brudstykker af myter i det musikalske væv, forsåvidt som jeg ikke opsøger de "nie erhörte Klange", som Stockhausen kaldte dem, og så lavede han"Gesang der Jünglinge", der om noget minder om Wiener Sängerknaben på syre. I øvrigt et af mine yndlingsværker.
  Lige nu skriver jeg på "Skvalderkål" for sopran, obo og klaver med tekster af Eske K. Mathiesen, og denne knipling er da også fuld af skvalder, tænker jeg.

Naturens kniplinger

  Naturen kan, som bekendt, være kilde til de vildeste kniplingsmønstre. Her noget frossent tang på stranden i forgårs...

Keramikkens kniplinger

       Flise af udskåret, uglaseret lergods, diam 18,3 cm. Irak 13. århundredes 

1. halvdel, fra Davids Samling

  I sin teknik er kniplingen oprindeligt et europæisk fænomen. Min interesse for den skyldes min barndoms nabo "Chris", som kniplede helt traditionelt på kniplebræt, jeg mener, at hendes kniplinger har været mine første "partiturer", de blev jo fremstillet i løbende baner, og sålænge de sad på brættet, var de fulde af nåle med hoveder, som noder!
  Ikke desto mindre er det det lige så meget hele spektret af ornamentelt håndværk, som interesserer mig. Særligt igen det ensfarvede, men gennemhullede, jeg mener fx. at denne flise fra det gamle Irak har mange af de samme kvaliteter som kniplingen. Og en fed stoflighed her tillige!

Vistnok jarlens iPhone

Henry, 3. jarl af Southampton, malet 1600-1603 af John de Critz den ældre (1555-1642) fra bogen "An Illustrated Guide to Lace"

  Vistnok lidt avantgarde, ham her. Casual wear så at sige, for moden foreskrev den stivede krave, der går hele vejen rundt om halsen som en dug, ala en præstekrave. Måske skyldes det private "look" at han er malet under et fængselsophold.
  Men tag ikke fejl: Kniplingerne viser hans status, ligesom i nutiden de helt rigtige jeans med de helt rigtige (falske!) slidmærker og huller =kniplingshuller?? og som tilbehør den helt rigtige iPhone med de helt rigtige ikoner på displayet, det pynter!